Ejerlejligheder

Indenrigs- og Boligministeriet administrerer kun en del af lovgivningen på ejerboligområdet. Det drejer sig om den del, der reguleres i ejerlejlighedsloven. Ejerlejlighedsloven indeholder bestemmelser om, hvilke ejendomme der kan opdeles i ejerlejligheder, og om de grundlæggende regler for ejerforeningen.

Loven bestemmer blandt andet, at alle ejendomme, der er påbegyndt opført efter 1. juli 1966, kan opdeles i ejerlejligheder. For bygninger, der er påbegyndt opført inden dette tidspunkt, er der en række begrænsninger i opdelingsmulighederne. Ejerlejlighedsloven siger også, at hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejendom, og at én ejerlejlighed kan bestå af flere selvstændige lejligheder.

Ud over reglerne i ejerlejlighedsloven reguleres en ejerforening af foreningens vedtægter. Der er udarbejdet en normalvedtægt for ejerforeninger, der gælder, hvis der ikke er vedtaget særlige individuelle vedtægtsregler i den enkelte ejerforening.

Ejerforeningen kan også have vedtaget en husorden, der regulerer en række praktiske forhold i den enkelte ejerforening, fx om beboerne må holde hund, hvor sent der må spilles høj musik, og andre almindelige ordensregler.

Normalvedtægt for ejerlejligheder

Forholdet mellem ejerlejlighedsejerne er reguleret ved ejerforeningens vedtægter. Hvis ikke der er vedtaget og tinglyst vedtægter, gælder normalvedtægten.

Rapport fra Udvalg om ejerlejlighedsloven

Erhvervsstyrelsen offentliggjorden den 21. marts 2018 en rapport fra Udvalg om ejerlejlighedsloven, som indeholder forslag til, hvordan ejerlejlighedsloven kan moderniseres.

Fortolkning af Ejerlejlighedslovens § 17 Funktionskrav

Indenrigs- og Boligministeriet har lavet en vejledende udtalelse om forståelse af funktionskravene i Ejerlejlighedslovens § 17.

Læs fortolkningen her