Af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll
Dan Jørgensen (MF) beklagede i et interview 1. februar, at Thorningregeringen ikke gjorde nok for at bringe uligheden ned. Han ønsker, at kampen mod ulighed nu kommer øverst på den værdipolitiske dagsorden.
Jeg skal ikke blande mig i Socialdemokratiets interne debat om et nyt principprogram.
Men jeg undrer mig over, at S igen og igen forsøger at tale uligheden op.
Ulighed er ikke noget stort problem i Danmark. Og det er fejlagtigt at male et billede af, at uligheden er kraftigt stigende.
Faktum er, at Danmark er blandt de tre lande i OECD, der har den mest lige indkomstfordeling. 32 OECD-lande har større indkomstspredning end Danmark.
Og indkomstforskellene er kun øget ganske svagt siden 2008.
Der er mange grunde til, at de opgjorte indkomstforskelle er steget lidt. For eksempel tager flere unge end tidligere en videregående uddannelse. Mens de uddanner sig, har de typisk lav indkomst.
Når de er færdiguddannede, har de gode muligheder for at få et job til en god løn.
Denne udvikling trækker op på den målte økonomiske ulighed. Men det kan vel ikke være et problem, at flere får en god uddannelse og dermed bedre muligheder i livet? Det danske skattesystem og indkomstoverførslerne resulterer i en stor grad af omfordeling sammenlignet med andre lande.
Der er de senere år gennemført en række skattereformer. Reformerne har typisk gjort skattesystemets omfordelende virkning lidt mindre. Det gælder også skattereformen, som Thorning-regeringen gennemførte.
Hvorfor lavede den regering, som Dan Jørgensen senere trådte ind i, dog en reform, der betød mindre omfordeling? Det gjorde den naturligvis, fordi denne skattereform - og en række andre reformer - skabte grundlag for øget vækst, og for at flere kunne få gode velbetalte job.
Den nuværende regering ønsker grundlæggende at fortsætte reformsporet. Vores ambitionsniveau er bare væsentligt højere end tidligere regeringers.
Jo mere, vi øger beskæftigelsen, jo større bliver mulighederne, både for vores fælles velfærd og for den enkelte borger. Og ikke mindst får vi bedre muligheder for at hjælpe de borgere, der har brug for hjælp.