Kan børn være alt for kloge på livet? Ja, på en måde kan de i al fald.
I fredags havde jeg besøg af en flok anbragte børn og deres plejefamilier fra hele landet på Christiansborg.
En del af dem kom her fra Sjælland. Og da vi sad i rundkredsen på gulvet i Socialdemokratiets gruppeværelse, fik jeg spørgsmål, der afslører, at nogle børn så afgjort er klogere på livet, end børn i deres alder burde være.
En klog, sej og alvorlig 10-årig stillede spørgsmål om reglerne for aktindsigt i hendes sag. Tænk, at en 10-årig overhovedet ved, hvad "aktindsigt" er. Det er i al fald et eksempel på, at børn godt kan være for kloge på livet.
Ikke af lyst, men af nød.
Og sådan burde det jo ikke være. En 10-årig skal ikke gå og være bekymret over, hvad hun kan sige til hvilke voksne, og hvilke former for tavshedspligt der gælder hvornår.
Flere af børnene vil gerne have, at de voksne snakker mere med dem om de beslutninger, der bliver truffet i deres sager. Både så de selv kommer til orde. Men i høj grad også så de voksne kan hjælpe dem med at forstå og følge med i de beslutninger, der griber så dybt ind i deres liv. Selvom det kan være svære samtaler at tage, og de voksne måske gerne vil skåne børnene, skal de turde tage dem.
Ellers kan det gå, som det gik en af de andre piger, som var med i fredags. Hun måtte gå et helt år i uvidenhed, fra "kommunedamen" fortalte hende, at hun skulle fjernes fra sin familie, til det rent faktisk skete. Selvom pigen var glad for at få nye, tryggere rammer, skete anbringelsen så pludselig, at hun ikke havde mulighed for at sige ordentlig farvel til det gamle liv og indstille sig på et nyt hjem og en ny familie.
Det er så vigtigt, at vi lytter til de her børn, som allerede har været så meget igennem. At vi får dem ordentligt hørt og inddraget i deres egne sager, så de ikke føler, at vigtige beslutninger bliver taget over hovedet på dem. Og at vi fortæller dem, hvad der sker og skal ske, så de bedre forstår det.
Vi skal lytte og være der med den støtte, der er brug for -i den grad også til plejefamilierne, som løfter en helt ufattelig vigtig opgave for samfundet og for nogle af vores mest sårbare børn og unge.
Man bliver klog af at tale med sådan en samling dejlige og skønne unger. De har hver især været igennem ting, som ikke er for børn.
Og alligevel er de modige, stiller op og deler deres historier med mig, så jeg kan blive en bedre socialminister for alle udsatte børn her i Danmark. Det er jeg meget taknemmelig for.
Man bliver klog af at tale med sådan en samling dejlige og skønne unger.