"Det kan man ikke byde familier. Det kan man ikke byde børn." Sådan lød det forleden i Radioavisen fra en kvinde, der ligesom mange andre mødre og fædre venter på at få hjælp i Familieretshuset.
Jeg kunne ikke være mere enig. Lige nu er ventetiden på at få hjælp i Familieretshuset op til otte måneder. Bag tallene gemmer sig familier, som står i deres livs krise, og børn, som kan komme i klemme i forældrenes konflikter.
Det nye familieretlige system har været præget af lange ventetider og ophobning af sager, siden det blev sat i søen med for få ressourcer under den tidligere regering i 2019. En opgave, denne regering arvede, og som vi fra første færd gik i gang med at løse. Børn er de store tabere i skilsmisser, som de selv er uden skyld i. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe børnene og familierne skånsomt gennem skilsmissen. Derfor skal vi nedbringe ventetiderne.
Vi har for nyligt i finansloven afsat 238 millioner kroner til at ansætte flere sagsbehandlere i Familieretshuset i 2021. De skal i løbet af 2021 hjælpe de mange familier med for eksempel aftaler om samvær og forældremyndighed.
Det betyder ikke, at ventetiden er forsvundet i morgen eller i næste uge, for det tager tid at ansætte og oplære de nye medarbejdere. Faktisk er sagspuklerne ikke engang væk til næste år. Men vi tager nu de helt nødvendige skridt, og forventningen er, at problemet er løst i løbet af 2022.
Samtidig giver vi Familieretshuset ro til at fokusere på det vigtigste: at få oplært de nye medarbejdere og sat dem i sving, så flere familier kan få hjælp, og ventetiderne kan blive bragt ned.
Vi trykker på pauseknappen, når det gælder om at udrulle reformen af det familieretlige system, selvom vi kun er 60 procent i mål. Selvom alle de forskellige former for hjælp og tilbud til forældrene findes, så bruges de endnu ikke i det omfang, som er det endelige mål.
Nogle vil måske spørge, hvorfor vi ikke afsætter endnu flere penge. Og hvorfor vi ikke gjorde det sidste år, da vi også her afsatte et trecifret millionbeløb på finansloven til at bremse de stigende ventetider. Både i år og sidste år gælder, at vi har afsat det maksimale beløb, som systemet kan optage.
Der skal nemlig ansættes medarbejdere, og de skal oplæres, så de kan løfte det store ansvar at få konfliktramte skilsmissefamilier så godt igennem skilsmissen som muligt.
At skåne børnene bedst muligt var netop hele grundtanken bag den nye reform. Vores afsæt er såvel en omfattende faglig afdækning af centrale elementer i reformen og en grundlæggende budgetanalyse af det underfinansierede system. Og altså endnu et trecifret millionbeløb afsat. Situationen er for alvorlig, for det er børnene, der kommer i klemme, når de voksnes konflikter vokser.
Selvom vi nu midlertidigt slår bremserne i, så har vi i dag et system, der tager sig bedre af børnene end før reformen. Og så har vi jo også tidligere på året afskaffet refleksionsperioden og tvungen delt bopæl, som var to elementer i det nye skilsmissesystem, der var med til at optrappe konflikterne mellem forældrene.
Vi vil følge sagen tæt, men for nu er det op til Familieretshuset at sørge for det, der er allervigtigst: at hjælpe voksne og ikke mindst børn bedre gennem et familiebrud, så de får en så god start på livet som skilsmissefamilie som muligt.